UDDANNELSE GENNEM TIDEN

I Danmark er der undervisningspligt, ikke skolepligt.
Det er resultatet af historiske brydninger mellem forældede myndigheder, statsmagt og kirke. Efter Reformationen i 1536 var undervisningen kirken opgave, der skulle løses i tilknytning til opdragelsen i hjem og uden for hjemmet. Middelalderens katolske kostskoler blev afløst af protestantiske latinskoler, og andre forskellige former for byskoler.  

De gamle skoler

I 1700-tallet voksende statens interesse for børns undervisning. Der blev indført mange nye love, blandt andet den kirkelige konfirmation. Og samt lovgivning om skoler i landsogne for alle børn fra 5-6-årsalderen var udtryk for en statslig og kirkelig interesse i opdragelsen af børn.

Folkeskolens fødsel var i 1814, da der blev gennemført en landsdækkende undervisningspligt for drenge og piger fra 6-7-årsalderen indtil konfirmationen. Til at starte med blev folkeskolen betalt lokalt, det vil sige af samtlige beboere i sognet. I 1856 startede staten med at betale tilskud, og styret af en skolekommissionen i hvert sogn under præstens ledelse.

I byerne fandtes der fra slutningen af 1700-tallet private drenge- og pigeskoler i byen, dog på landet var det ikke ualmindeligt hvis børn fik hjemmeundervisning. Efter midten af 1800-tallet opstod der små private "friskoler".

Retten til selv at sørge for sit barns undervisning unden først at skulle snakke med myndighederne, og få deres godkendelse, blev først en lov i 1855. 

Grundlovsfæstet i 1915 med baggrund i de krav om frihed i kirke og skole, som blev fremført af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. Fra 1899 fik friskolerne statstilskud.

Stadig mere kritiske komparative OECD-rapporter satte i starten af 2000-t. spørgsmålstegn ved folkeskolens faglige kvalitet, hvilket øgede væksten i de private skoler, som efter mange forældres opfattelse repræsenterede en stærkere faglighed end folkeskolen.

Danske skoler i dag
I Danmark 2012 findes der 2300 almene skoler og andre uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Ud af de 2300, er der ca. 1320 folkeskoler, 540 friskoler og private grundskoler, 265 efterskoler og knap 150 almene gymnasier.

Omkring 7 ud af 10 unge vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen i dag. Det er for mange, mener kredsen af partier bag gymnasiereformen, som har lagt op til at skærpe adgangskravene til gymnasierne for at holde de mindst studieegnede væk og få flere unge til i stedet at vælge en erhvervsuddannelse. 

I dag starter 65.000 unge på en videregående uddannelse. Starten er vigtig for, hvor mange der dropper ud. Mange af dem er forventningsfulde, flere er spændte, men fortsætter mønstret fra de seneste fem år, vil op til en sjettedel af dem være droppet ud, når studieåret er omme til næste sommer.

Af de 65.000 unge, der startede på en videregående uddannelse sidste år, er 15,6 procent droppet ud igen. Af en elevårgang (2011) fortsætter ca. 97 % i uddannelsessystemet efter afsluttet grundskoleforløb. Heraf var der ca. 65% som tog en gymnasiale uddannelser, og ca. 32% i erhvervsuddannelser.

UU-vejleder

Ungdommens uddannelsesvejling (UU-vejledning)findes over hele landet. De tilbyder vejledning om ungdomsuddannelse og job. UU-centrenes vejledere yder vejledning til elever i folkeskolen udskoling (7-10 klasse). De giver både vejledning til hele klasser, og individuel vejledning. 

Derud over giver de også vejledning til unge under 25 år, som enten ikke er i gang med eller har afsluttede en ungdomsuddannelse. Vejledningen kan være opsøgende og koordineret med andre kommunale vejledningstilbud.  

Hjulpet godt på vej

I 8'ne kommer alle elever ud i en UU-uge, hvor de besøger de forskellige ungdomsuddannelser, som de kan tage efter 9'ne klasse. 

I slutningen af 9. klasse i folkeskolen skal du tage en række afgangsprøver. Dit karaktergennemsnit har ikke direkte betydning for dine muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men kan give et fingerpeg om, hvor dit faglige niveau ligger.

Du kan også tage afgangsprøver efter 10. klasse, men det er ikke obligatorisk.

Hver elev skal op fem bundne prøver: En skriftlig og mundtlig afgangsprøve i dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi.

Derudover skal du op til to prøver, der bliver afgjort ved udtrækning, i enten: Engelsk - skriftlig, matematik - mundtlig, kristendomskundskab, idræt, historie, samfundsfag, geografi, biologi eller tysk/fransk