ABOUT US

We are 3 students from Veter Skerninge Friskole in denmark.
Gudrun-Kirstine Thuesen, year 9.
Anna Mortensen and Bjørg Opstrup, year 8.

Subtopic: The way though the teenage life - both at the good and bad ways.
One of the most difficult periods in the human life is the chance from being a child to being an adult human. The individual teenager is constantly exposed pressure and many choices - at the school, from the family and from the education system. The choices can have different consequences.
This make us asks following question:
- That does the youth life matter about? Today, the future and the parts?
- How can it be that some young people have so much difficulty getting though the youth life?
- It is a good or bad thing that the young people making so many choices?
- That can we do to make the young people make the right choices?

FRITIDSJOB

For at man kan få et fritidsjob skal man være fyldt 13 år.
Man kan søge et job på flere forskellige måder, og flere steder. Man kan f.eks. søge via sin familie og sine venner, søge på jobannoncer på internettet og i aviserne, eller kontakte en arbejdsplads, hvor man gerne vil arbejde og tror de kan bruge en. Dette kaldes for en uopfordret ansøgning.
Der er strenge regler omkring hvor meget man må arbejde, og hvad man må lave.
Når man er under 15 år, og stadig går i skole, må man arbejde højst 2 timer på en skoledag, og 7 timer dagligt i weekenden.
På en hel uge må man arbejde maks 12 timer. I ferier må man dog arbejde væsentligt mere, da dette ikke påvirker ens skolegang. I ferier er det tilladt at arbejde 35 timer om ugen.
Hvis man er under 18 må man heller ikke arbejde efter klokken 20.00 eller før klokken 06.00.
Personer under 18 år må ikke udføre farligt arbejde. F.eks. Håndtere store maskiner, løfte tunge ting, eller giftige stoffer.

Løn

De fleste virksomheder har i dag en overenskomst. Det betyder at der er besluttet et fast beløb, som er det mindste virksomhedens medarbejdere må få i løn. En ungarbejder får mindstelønnen.
Det er meget forskelligt hvad man kan tjene som ungarbejder. Her er nogle eksempler;

Biograf: 76 kr. i timen

Butik: 62 kr. i timen

Grillbar, cafe, opvasker: 71 kr. i timen

Regler er også således at man får tillæg i weekender, og evt ferier. Så får man altså højere løn når man arbejder f.eks. en søndag.

Skat
Som ungarbejder tjener man sjælendt så meget at man skal betale skat. Når man er under 18 år, kan man tjene 32.600 kr. før man skal betale skat. Er man over 18 kan man tjene 43.400 kr. Man skal oplyse skat om hvor meget man forventer at tjene og man skal have et frikort.

DEN FØRSTE GANG

Når vi taler om "første gang", tænker de fleste på den første gang, de har en seksuel oplevelse med en anden end sig selv.

Første gang har stor betydning for nogle, og mindre betydning for andre. Første gang er begyndelsen på noget, der er vigtigt for de fleste - nemlig et sexliv med andre.

Mange unge tænker over deres første gang: Hvornår kommer den? Hvem bliver den med? Kan jeg finde ud af det?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår man får eller har haft sin første gang. Man skal bare huske på at der ikke er noget som er rigtigt, eller forkert. Nogle har deres første gang, når de er 13 år, mens andre har når de er 20 år.

Spændt eller nervøs
Nogle glæder sig og kan ikke vente med at komme i gang med at have sex. Mens andre er nervøse for, om de kan finde ud af det. Hos mange vil der være både nervøsitet, og glæde på samme tid.

Tit kan det hjælpe at fortælle den anden, hvis du er nervøs, så fortæller du på samme tid, at du har følelser i det. Hvis man er i tvivl om man er klar til sin første gang, kan tvivlen måske vise at man nok ikke er helt klar, fordi man ikke føler sig tryg nok.
Det er kun dig selv, de kan mærke om du er klar.


At tale sammen er en god idé
Det kan være en god idé at tale med sin partner om, hvad der er dejligt og frækt, og hvad man ikke bryder sig om.

Det er forskligt fra person til person, hvad man bryder sig om eller gerne vil prøve af sex, og hverken en selv eller ens partner er tankelæsere.

Det er også en god idé at tale om, hvilken form for prævention (beskyttelse) i eventuelt skal bruge, inden man begynder at have sex. Det glæder uanset om du har sex med personer af dit eget køn, eller af det modsatte køn.

Husk prævention
Hvis i begge ikke har været i kontakt med andre kønsdele før, kan man ikke være smittet med sexsygdomme, og kan derfor heller ikke smitte hinanden.

Undtagelsen er herpes, der kan smitte ved kys og/eller almindelig berøring, som mange smittede har som forkølelsessår på munden engang i mellem.

Men det er altid en god idé at beskytte sig mod sexsygdomme.

Hvis en pige og en dreng skal have samleje i skeden, er det desuden god idé at beskytte sig  mod graviditet. Man kan nemlig også blive gravid første gang en dreng og en pige har sameleje i skeden.


Mødomsmyter
Der er mange historier om, at det kan gøre meget ondt på en pige første gang hun skal have en pik, dildo, fingre eller andet op i skeden?
Vi ved dog, at mange piger slet ikke har en mødom, som kan gennembrydes.
Hos mange piger gør det hverken ondt eller bløder. Og hvis det gør ondt, er det nok mest fordi pigen spænder i sin bækkenbund.

Fakta:
- Knap 10% har endnu ikke haft deres første gang, når de fylder 24 år.

- Omkring hvaldelen ad danske unge har prøvet at havd sex første gang, når de er cirka 16 år.

- Viste du at over halvdelen af 16-18-årige laver en aftale om at bruge prævention, inden de har sex første gang.

UNGES DRUK OG RYGNING

Danske unge drikker meget, rigtig meget. Faktisk så meget så de har verdensrekord i druk. Men hvad er årsagen, og hvem påvirker os? I Danmark har vi den højeste procent af 13 årige som har været fulde. Ca 20% af de 13 årige danskere har været fulde, mens svenskerne og nordmændene kun ligger på 9-10%. En undersøgelse fra 2008 viser, at 94% af 16-20 årige piger og drenge drikker. En af grundene til at tallene er lavere i Sverige og Norge er, at det er sværere at få fat på alkohol. Det skal købes i Systembolaget, hvor man skal have en vis alder for at kunne købe stærk spiritus. I butikkerne kan der kun købes alkohol med 2% vold. I en undersøgelse angiver de unge følgende årsager til at have drukket inden for de sidste 14 dage: · 29% havde drukket, fordi vennerne gjorde det · 3% havde drukket, fordi de var bange for at føle sig udenfor · 94% havde drukket for hyggens skyld · 86% havde drukket, fordi det smager godt · 86% havde drukket for at have det sjovt · 21% havde drukket for at få mod til at kontakte en, de godt kunne lide · 28% havde drukket for at kaste hæmninger bort · 18% havde drukket, fordi vedkommende kedede sig · 16% havde drukket for at glemme sorger og bekymringer Undersøgelse: "350 unges forhold til alkohol" faktalink.dk Hvert år dør 3000 unge, hvor der har været alkohol indblandet. De unges hjerner er ikke fuldt udviklet, så når de drikker meget alkohol virker alkoholen næsten som gift for hjernecellerne.

Før i tiden kunne man vælge mellem øl, eller ren spiritus som f.eks. Rom og whisky. Men i dag er der kommet en masse nye former for spiritus. Meget af det smager godt, og er sodavandsagtigt. Det har også været med til at de unge drikker mere, fordi meget af det smager af sodavand. De fleste drikker fordi det er hyggeligt, og giver dem noget socialt. Folk som fravælger at drikke bliver ofte holdt lidt uden for fællesskabet, de bliver ikke inviteret med til alle de fester som deres venner kommer med til, fordi folk tænker at de nok ikke gider feste hvis de heller ikke drikker. De voksne er også en af grundene til at de unge drikker så meget. Drak de voksne ikke så meget, ville de unge heller ikke drikke så meget som de gør.

En ting som oftes følges med alkoholen er hash, rygning og andre rusmidler.
En ny undersøgelser viser at hver anden ung i Odense ryger hash. 15.000 - 16.000 danske unge mellem 15 og 25 år røget hash dagligt, eller flere gange om ugen inden for den seneste måned.
I 2010 var det 7,2% af de danske unge som røg hash, det tal steg i 2014 til 10,3%
Hver fjerde ung på 15 år ryger. Mange af de unge som ryger finder trøst i smøgerne, når livet er i mod dem.
17-27 procent svare i en undersøgelse at de vil ryge pga. en af følgende årsager, urolige, stressede, kede af det, bekymrede eller i sorg.
Mens kun 6-16 procent vil ryge i de sociale og rutinemæssige situationer(fester o.l.)
Man regner med at rygning er en af årsagerne til hvert fjerde dødsfald i Danmark. Hver cigaret koster hvad der svare til 14 minutter af vores liv.

HVORNÅR STARTER UNGDOMSLIVET?

Ungdomslivet starter når man kommer i puberteten. I puberteten danner man sin egen identitet. Kroppen bliver mere voksen at se på, men det sker langsomt og forskelligt fra person til person. I puberteten begynder man at tænke mere på sit udseende og måske også kigge på ens venner på en anden måde. I puberteten begynder kroppen at udvikle sig. Piger begynder med sin pubertet cirka 2 år tidligere en drenges gør. Piger begynder kraftigt at vokse når de er 10-11 år gamle. Hvor imod drenge vokser kraftigt når de er 12-13 år gamle.

Pigers pubertet
I pigers pubertet starter de med at udvikle bryster, de bliver højere, deres hofter bliver bredere og på et tidspunkt får man også sin menstruation. Det gør at man kan blive gravid. 


Drenges pubertet Drenges pubertet varer cirka 2 år længere end pigers, og det er grunden til at mange drenge bliver højere end piger. I drenges pubertet starter deres kønsorganer at vokse og producere sæd. Deres Adams æbler begynder også at vokse og derfor går deres stemme i overgang til at blive dybere.

Fælles for drenge og piger Det der er fælles for drenge og piger i deres pubertet er f.eks hår forskellige steder på kroppen, det er mest under ens arme og ved kønsorganerne. Ens sved begynder også at lugte på en anderledes måde. En del begynder også at få bumser i hovedet og på resten af kroppen.
Tanker og følelser I puberteten sker der rigtig mange ting både fysisk og psykisk. Især med tá ker og følelser da det hurtig kan gøre en usikker og meget alene. Det unge så skal tænke på er at mange af dem på deres alder, har det præcis på samme måde.

UDDANNELSE GENNEM TIDEN

I Danmark er der undervisningspligt, ikke skolepligt.
Det er resultatet af historiske brydninger mellem forældede myndigheder, statsmagt og kirke. Efter Reformationen i 1536 var undervisningen kirken opgave, der skulle løses i tilknytning til opdragelsen i hjem og uden for hjemmet. Middelalderens katolske kostskoler blev afløst af protestantiske latinskoler, og andre forskellige former for byskoler.  

De gamle skoler

I 1700-tallet voksende statens interesse for børns undervisning. Der blev indført mange nye love, blandt andet den kirkelige konfirmation. Og samt lovgivning om skoler i landsogne for alle børn fra 5-6-årsalderen var udtryk for en statslig og kirkelig interesse i opdragelsen af børn.

Folkeskolens fødsel var i 1814, da der blev gennemført en landsdækkende undervisningspligt for drenge og piger fra 6-7-årsalderen indtil konfirmationen. Til at starte med blev folkeskolen betalt lokalt, det vil sige af samtlige beboere i sognet. I 1856 startede staten med at betale tilskud, og styret af en skolekommissionen i hvert sogn under præstens ledelse.

I byerne fandtes der fra slutningen af 1700-tallet private drenge- og pigeskoler i byen, dog på landet var det ikke ualmindeligt hvis børn fik hjemmeundervisning. Efter midten af 1800-tallet opstod der små private "friskoler".

Retten til selv at sørge for sit barns undervisning unden først at skulle snakke med myndighederne, og få deres godkendelse, blev først en lov i 1855. 

Grundlovsfæstet i 1915 med baggrund i de krav om frihed i kirke og skole, som blev fremført af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold. Fra 1899 fik friskolerne statstilskud.

Stadig mere kritiske komparative OECD-rapporter satte i starten af 2000-t. spørgsmålstegn ved folkeskolens faglige kvalitet, hvilket øgede væksten i de private skoler, som efter mange forældres opfattelse repræsenterede en stærkere faglighed end folkeskolen.

Danske skoler i dag
I Danmark 2012 findes der 2300 almene skoler og andre uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Ud af de 2300, er der ca. 1320 folkeskoler, 540 friskoler og private grundskoler, 265 efterskoler og knap 150 almene gymnasier.

Omkring 7 ud af 10 unge vælger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen i dag. Det er for mange, mener kredsen af partier bag gymnasiereformen, som har lagt op til at skærpe adgangskravene til gymnasierne for at holde de mindst studieegnede væk og få flere unge til i stedet at vælge en erhvervsuddannelse. 

I dag starter 65.000 unge på en videregående uddannelse. Starten er vigtig for, hvor mange der dropper ud. Mange af dem er forventningsfulde, flere er spændte, men fortsætter mønstret fra de seneste fem år, vil op til en sjettedel af dem være droppet ud, når studieåret er omme til næste sommer.

Af de 65.000 unge, der startede på en videregående uddannelse sidste år, er 15,6 procent droppet ud igen. Af en elevårgang (2011) fortsætter ca. 97 % i uddannelsessystemet efter afsluttet grundskoleforløb. Heraf var der ca. 65% som tog en gymnasiale uddannelser, og ca. 32% i erhvervsuddannelser.

UU-vejleder

Ungdommens uddannelsesvejling (UU-vejledning)findes over hele landet. De tilbyder vejledning om ungdomsuddannelse og job. UU-centrenes vejledere yder vejledning til elever i folkeskolen udskoling (7-10 klasse). De giver både vejledning til hele klasser, og individuel vejledning. 

Derud over giver de også vejledning til unge under 25 år, som enten ikke er i gang med eller har afsluttede en ungdomsuddannelse. Vejledningen kan være opsøgende og koordineret med andre kommunale vejledningstilbud.  

Hjulpet godt på vej

I 8'ne kommer alle elever ud i en UU-uge, hvor de besøger de forskellige ungdomsuddannelser, som de kan tage efter 9'ne klasse. 

I slutningen af 9. klasse i folkeskolen skal du tage en række afgangsprøver. Dit karaktergennemsnit har ikke direkte betydning for dine muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men kan give et fingerpeg om, hvor dit faglige niveau ligger.

Du kan også tage afgangsprøver efter 10. klasse, men det er ikke obligatorisk.

Hver elev skal op fem bundne prøver: En skriftlig og mundtlig afgangsprøve i dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi.

Derudover skal du op til to prøver, der bliver afgjort ved udtrækning, i enten: Engelsk - skriftlig, matematik - mundtlig, kristendomskundskab, idræt, historie, samfundsfag, geografi, biologi eller tysk/fransk