søndag den 7. februar 2016

FRITIDSJOB

For at man kan få et fritidsjob skal man være fyldt 13 år.
Man kan søge et job på flere forskellige måder, og flere steder. Man kan f.eks. søge via sin familie og sine venner, søge på jobannoncer på internettet og i aviserne, eller kontakte en arbejdsplads, hvor man gerne vil arbejde og tror de kan bruge en. Dette kaldes for en uopfordret ansøgning.
Der er strenge regler omkring hvor meget man må arbejde, og hvad man må lave.
Når man er under 15 år, og stadig går i skole, må man arbejde højst 2 timer på en skoledag, og 7 timer dagligt i weekenden.
På en hel uge må man arbejde maks 12 timer. I ferier må man dog arbejde væsentligt mere, da dette ikke påvirker ens skolegang. I ferier er det tilladt at arbejde 35 timer om ugen.
Hvis man er under 18 må man heller ikke arbejde efter klokken 20.00 eller før klokken 06.00.
Personer under 18 år må ikke udføre farligt arbejde. F.eks. Håndtere store maskiner, løfte tunge ting, eller giftige stoffer.

Løn
De fleste virksomheder har i dag en overenskomst. Det betyder at der er besluttet et fast beløb, som er det mindste virksomhedens medarbejdere må få i løn. En ungarbejder får mindstelønnen.
Det er meget forskelligt hvad man kan tjene som ungarbejder. Her er nogle eksempler;

Biograf: 76 kr. i timen

Butik: 62 kr. i timen

Grillbar, cafe, opvasker: 71 kr. i timen

Regler er også således at man får tillæg i weekender, og evt ferier. Så får man altså højere løn når man arbejder f.eks. en søndag.

Skat
Som ungarbejder tjener man sjælendt så meget at man skal betale skat. Når man er under 18 år, kan man tjene 32.600 kr. før man skal betale skat. Er man over 18 kan man tjene 43.400 kr. Man skal oplyse skat om hvor meget man forventer at tjene og man skal have et frikort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar